Om at få klippet sit barn

  Simon har i længere tid trængt til en klipning. Faktisk lige siden han sidst blev klippet, for kort tid efter sneg han sig ind i medarbejderstuen i børnehaven og trimmede efter med en saks. Yikes – og skævt pandehår lige siden. Faktisk er han altid blevet klippet ved en frisør i nærheden af mine svigerforældre – de bor i Næstved. Det blev en slags tradition, men nu er han ældre og det var på tide at finde et sted her i Kjøwenhavn. Så jeg googlede, det gør man jo, og på Bispebjerg torv dukkede en salon frem, der skulle have en decideret børneafdeling. Eftersom det ikke er langt fra os måtte det afprøves! Og jeg vil give stedet mind...

Om at have et følsomt barn

Mit barn er følsomt. Eller han er sensitiv, eller særlig sensitiv, som det hedder. Jeg prøver dog at lade være med at bruge de ord. Der er lissom gået for meget mode i det. Det er det nye sort. Vi har stort set hele hans insitutionslov hørt, at han havde svært ved at aflæse de andre børn. Kom nogen gange til at være lidt for voldsom. I starten lagde vi ikke så meget i det, tænkte, at det jo nok ville komme. I det sidste halve til hele år, har det dog ændret sig en del. Måske kom det først rigtig for alvor til udtryk, da jeg blev gravid og presset på os som familie øgedes, men til udtryk kom...

Om at bekymre sig. Og om at være glad når bekymringerne bliver gjort til skamme

  Indrømmet – jeg hører nok til den del af befolkningen, der bekymrer sig mere end andre. Jeg har altid gjort det – fandtes der et scenarie, der var noget nær realistisk, havde jeg tænkt på det. Spørg mine forældre – de vil bekræfte historien! Det blev bestemt ikke bedre, da jeg blev mor. Nu handlede verden jo ikke kun om mig længere. Jeg har haft mange mere eller mindre reelle bekymringer omkring Simon, mig som mor, os som forældre, osv. Man bekymrer sig. Det gør man jo. ‘Det er kun 7% af ens bekymringer, der bliver til virkelighed’ er der en det engang har sagt til mig. Jeg er ikke klar over hvor han har det tal fra og...

Om at sove på sit eget værelse

Simon har I lang tid fået lov til at falde i sovn i vores seng i soveværelset. Det skal dog ændres nu, for med en baby på vej, er det ikke særlig smart, at den store skal falde i søvn samme sted, som baby. I december brugte vi nissen som undskyldning for at han skulle sove på sit eget værelse. ‘Nissen tør ikke komme med (kalender)gave til dig, hvis du ikke sover på dit eget værelse.’ Og det accepterede han. Nu skal der imidlertid andre argumenter til. Igår sagde han: ‘nej – babyen skal ikke sove i soveværelset, den er dum og grim!’ Et tidligt eksempel på søskende jalousi? Idag forklarede jeg ham, at han skulle falde i søvn i...

Om at være gravid og sårbar

Det her indlæg har jeg spekuleret over længe. Jeg vil nemlig gerne skrive noget om at være gravid og sårbar, uden at udlevere mig selv alt for meget. Sandheden er nemlig, at det for mig ikke er en fest at være gravid. Det var det heller ikke med Simon, men dengang havde jeg ikke ord at sætte på det. Faktisk gik der lang tid efter fødslen, før jeg rigtig var glad. Men jeg vidste ikke hvordan jeg skulle bede om hjælp. I bagklogskabens klare lys, havde jeg formentlig en fødselsdepression. Jeg havde i hvert fald alle symptomerne derpå. Så da jeg stod med en positiv test i hånden denne gang, var det ikke kun glæde, forventning og kærlighed, der fyldte...