Om de sociale medier

Det er meget lang tid siden jeg sidst har skrevet et indlæg. I hvert fald et år. Det skyldes flere forskellige ting. Blandt andet er jeg jo blevet mor igen. Til den dejlig lille pige, der er lattermild og let. Og måske husker I, at jeg var nervøs for, hvordan efterfødselsforløbet skulle blive, fordi jeg havde en fødselsdepression med den store? Alt er heldigvis gået godt.

Idag vil jeg dele nogle tanker jeg har gjort mig, om det, at være tilstede på sociale medier. Det virker måske lidt paradoksalt, når nu jeg har en blog, at jeg skal tage det emne op. Hvorom alting er, har jeg altså oplevet en hvis træthed, når jeg færdes på sociale medier. Jeg følger en del bloggere og kendisser, og selvom jeg synes det er sjovt at følge med i deres liv, har jeg også mærket hvordan det faktisk har tynget mig. Hvordan det eksempel de giver på en eller anden måde sætter en standard. For hvad man bør være og opleve. Hvordan man skal klæde sig, hvad man skal foretage sig med sine børn. I perioder har jeg faktisk helt fravalgt både facebook, instagram og snapchat. I øjeblikket arbejder jeg rigtig mange timer ugentligt og har knap nok tid til at følge med i mine private mails. Og det er faktisk lidt en lettelse.

Misforstå mig ikke – jeg kan lide at følge med. Men når jeg konstant skal ind og tjekke likes konstant, eller pludselig har brugt en time på at se utallige klips af hundehvalpe, katte etc, så spørger jeg mig selv, om den tid mon ikke kunne være brugt anderledes? Bedre?

Jeg er en person, der har behov for stilhed. Tid, hvor der ikke er andre krav til mig, end at jeg skal trække vejret. Den stilhed bliver alt for tit forstyrret af mobilens besnærende ‘pling!’ Og jeg kan mærke hvordan det påvirker mit sind.

Min søn har en hvis mængde skærmtid hver dag. Måske vi også skulle indføre det for voksne?